23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/4
Domstolens dom (Tredje) af 26. september 2013 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
(Sag C-189/11) (1)
(Traktatbrud - afgiftspålæggelse - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 306-310 - særordning for rejsebureauer - afvigelser mellem sprogversionerne - national lovgivning, der fastsætter anvendelse af denne særordning på andre personer end de rejsende - begreberne »rejsende« og »kunde« - udelukkelse fra nævnte særordning af visse salg til offentligheden - angivelse på fakturaen af et fradragsberettiget momsbeløb, som ikke har forbindelse med den skyldige eller erlagte indgående moms - samlet fastsættelse af afgiftsgrundlaget for en given periode - uforenelighed)
2013/C 344/03
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved L. Lozano Palacios og C. Soulay, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Spanien (ved S. Centeno Huerta, som befuldmægtiget)
Intervenienter til støtte for den anden part i sagen: Den Tjekkiske Republik (ved M. Smolek og T. Müller samt J. Očková, som befuldmægtigede), Den Franske Republik (ved G. de Bergues og J.S. Pilczer, som befuldmægtigede), Republikken Polen (ved A. Kraińska og A. Kramarczyk samt M. Szpunar og B. Majczyna, som befuldmægtigede), Den Portugisiske Republik (ved L. Inez Fernandes og R. Laires, som befuldmægtigede) og Republikken Finland (ved J. Heliskoski og M. Pere, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 73, 168, 226 og 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006, om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — særordning for rejsebureauer
Konklusion
1)
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 168, 226 og 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, idet det
—
udelukker, at særordningen for rejsebureauer anvendes på salg til offentligheden, som foretages af detailforhandlere, der handler i eget navn, af rejser, som arrangeres af engrosforhandlere
—
tillader rejsebureauerne under bestemte omstændigheder på fakturaen at anføre et samlet beløb for merværdiafgiften, som ikke har nogen forbindelse med den merværdiafgift, der faktisk overvæltes på kunden, og tillader sidstnævnte, forudsat at der er tale om en afgiftspligtig person, at trække dette samlede beløb fra den merværdiafgift, der skal betales, og
—
tillader rejsebureauer, for så vidt som de er omfattet af særordningen, at fastsætte et samlet afgiftsgrundlag for hver enkelt afgiftsperiode.
2)
I øvrigt frifindes Kongeriget Spanien.
3)
Europa-Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger.
4)
Kongeriget Spanien bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Kommissionens omkostninger.
5)
Den Tjekkiske Republik, Den Franske Republik, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik og Republikken Finland bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 186 af 25.6.2011
Full & Egal Universal Law Academy