9.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/5
Domstolens dom (Første Afdeling) af 13. december 2012 — Iwona Szyrocka mod Siger Technologie GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Okręgowy we Wrocławiu — Polen)
(Sag C-215/11) (1)
(Forordning (EF) nr. 1896/2006 - europæisk betalingspåkravsprocedure - anmodning om et betalingspåkrav, som ikke opfylder de formelle betingelser, der er fastsat ved national lovgivning - udtømmende karakter af de betingelser, som anmodningen skal opfylde - mulighed for at kræve de renter, der er påløbet indtil datoen for betaling af hovedkravet)
2013/C 38/04
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Okręgowy we Wrocławiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Iwona Szyrocka
Sagsøgt: Siger Technologie GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Sąd Okręgowy we Wrocławiu — fortolkning af artikel 4, 7, 8, 9 og 26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (EUT L 399, s. 1) — anmodning om et europæisk betalingspåkrav, som ikke opfylder de formelle betingelser, der er fastsat dels ved forordningen, dels ved national lovgivning — lovgivning der finder anvendelse på proceduren, som tilsigter at supplere eller berigtige anmodningen — mulighed for at kræve renter af kravet på dets forfaldstidspunkt indtil betalingsdagen
Konklusion
1)
Artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure skal fortolkes således, at den udtømmende regulerer de betingelser, som en anmodning om et europæisk betalingspåkrav skal opfylde.
Det står den nationale ret frit for i henhold til forordningens artikel 25 og med forbehold af de i denne artikel anførte betingelser at fastlægge retsafgiften efter de nærmere bestemmelser herom i national ret, forudsat at disse bestemmelser ikke er mindre gunstige end dem, der regulerer tilsvarende situationer, der er underlagt den nationale ret, eller i praksis gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve de rettigheder, som er tildelt ved Den Europæiske Unions ret.
2)
Artikel 4 og artikel 7, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1896/2006 skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for, at fordringshaveren i forbindelse med en anmodning om et europæisk betalingspåkrav kræver renter for perioden fra deres forfaldsdato til datoen for betalingen af hovedkravet.
3)
Såfremt skyldneren pålægges at betale fordringshaveren de renter, der er påløbet indtil datoen for betalingen af hovedkravet, står det den nationale ret frit for at vælge de konkrete nærmere bestemmelser med henblik på at komplettere den formular for det europæiske betalingspåkrav, der er indeholdt i bilag V til forordning nr. 1896/2006, for så vidt som den udfyldte formular gør det muligt for skyldneren dels uden nogen som helst tvivl at vurdere den afgørelse, hvorefter han skal betale de renter, der er påløbet indtil datoen for betalingen af hovedkravet, dels klart at identificere rentesatsen og datoen, fra hvilken renterne kræves.
(1) EUT C 219 af 23.7.2011.
Full & Egal Universal Law Academy