18.5.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 141/4
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. marts 2013 — Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik
(Sag C-216/11) (1)
(Traktatbrud - direktiv 92/12/EØF - punktafgifter - tobaksvarer, som er købt i en medlemsstat og transporteret til en anden medlemsstat - udelukkende kvantitative bedømmelseskriterier - artikel 34 TEUF - kvantitative indførselsrestriktioner)
2013/C 141/05
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Mölls og O. Beynet, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Franske Republik (ved G. de Bergues og N. Rouam, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 34 TEUF og af Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1), navnlig artikel 8 og 9 — national lovgivning, hvorefter der pålægges sanktioner for besiddelse af en mængde af tobaksvarer til eget forbrug, der overstiger visse tærskler, og som er købt i en medlemsstat og transporteret til en anden — udelukkende kvantitative bedømmelseskriterier — kvantitative indførselsrestriktioner
Konklusion
1)
Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, herunder navnlig direktivets artikel 8 og 9, idet den anvender et kriterium, der udelukkende er kvantitativt, ved bedømmelsen af den erhvervsmæssige karakter for så vidt angår privatpersoners besiddelse af forarbejdet tobak, som hidrører fra en anden medlemsstat, og idet dette kriterium anvendes pr. individuelle køretøj (og ikke pr. person) og samlet for alle tobaksvarer.
2)
I øvrigt frifindes Den Franske Republik.
3)
Europa-Kommissionen og Den Franske Republik bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 226 af 30.7.2011.
Full & Egal Universal Law Academy