8.12.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 379/9
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. oktober 2012 — TETS Haskovo AD mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)
(Sag C-234/11) (1)
(Skatter og afgifter - moms - fradragsret - apportindskud - tilintetgørelse af fast ejendom - nye bygninger - regulering)
2012/C 379/14
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad — Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: TETS Haskovo AD
Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — Varna — betingelser for regulering af fradrag for indgående moms ved ødelæggelse af formuegenstande — ødelæggelse af bygninger alene med det formål på stedet at opføre nye mere moderne bygninger, der skal tjene til samme formål og anvendes til fremtidige leveringer, der giver ret il fradrag for indgående moms.
Konklusion
Artikel 185, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at en tilintetgørelse som den i hovedsagen omhandlede af flere bygninger bestemt til energiproduktion og disses erstatning med mere moderne bygninger, som har samme formål, ikke udgør en ændring af elementer, der er taget i betragtning ved fastsættelsen af fradragsbeløbet i forbindelse med indgående merværdiafgift, som er sket efter merværdiafgiftsangivelsen, og medfører således ikke en forpligtelse til regulering af dette fradrag.
(1) EUT C 232 af 6.8.2011.
Full & Egal Universal Law Academy