22.9.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 287/15
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 12. juli 2012 — Staatssecretaris van Financiën mod TNT Freight Management (Amsterdam) BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)
(Sag C-291/11) (1)
(Den fælles toldtarif - kombineret nomenklatur - toldposition 3002 og 3502 - blodalbumin tilberedt til terapeutisk eller profylaktisk brug - forarbejdning af varen)
2012/C 287/25
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hoge Raad der Nederlanden
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Staatssecretaris van Financiën
Sagsøgt: TNT Freight Management (Amsterdam) BV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hoge Raad der Nederlanden — kombineret nomenklatur — tariferingsposition — fortolkning — blodalbumin fremstillet til terapeutisk eller profylaktisk brug — begreb — blodalbumin, der ikke har nogen terapeutisk virkning, men er uundværlig ved og udelukkende anvendes til fremstillingen af produkter med terapeutisk eller profylaktisk virkning
Konklusion
Bestemmelse 1, litra g), til kapitel 30 i den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1789/2003 af 11. september 2003, sammenholdt med bestemmelse 1, litra b), til nomenklaturens kapitel 35, skal fortolkes således, at et blodalbumin, som ikke selv har nogen terapeutisk eller profylaktisk virkning, men som er fremstillet med henblik på tilberedning af varer med terapeutisk eller profylaktisk virkning og i denne forbindelse ikke kan undværes, og som i kraft af sin art kun kan anvendes til dette formål, er tilberedt til terapeutisk eller profylaktisk brug i denne bestemmelses forstand.
(1) EUT C 252 af 27.8.2011.
Full & Egal Universal Law Academy