27.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/9
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 6. september 2012 — Gábor Tóth mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Legfelsőbb Bíróság — Ungarn)
(Sag C-324/11) (1)
(Beskatning - moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 9 - begrebet »afgiftspligtig person« - ret til fradrag - afslag - princippet om afgiftsneutralitet - fakturaudsteder, der er blevet slettet i virksomhedsregistret - fakturaudsteder, der har tilsidesat pligten til at anmelde sine ansatte til skattemyndighederne - en afgiftspligtige persons pligt til at sikre sig, at fakturaudsteder har haft en retmæssig adfærd over for skattemyndighederne)
2012/C 331/14
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Legfelsőbb Bíróság
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gábor Tóth
Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Észak-magyarországi Regionális Adó Főigazgatósága
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Magyar Köztársaság Legfelsöbb Bírósága — fortolkning af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — betingelser for udøvelse af retten til at fradrage indgående afgift i de nationale skattemyndigheders praksis — forpligtelse for den afgiftspligtige til at sikre sig fakturaudstederens egenskab af afgiftspligtig person samt lovligheden af retsforholdet mellem denne og dennes ansatte, som udfører det fakturerede arbejde, samt disses skattemæssige situation
Konklusion
1)
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og princippet om afgiftsneutralitet skal fortolkes således, at de er til hinder for, at skattemyndighederne nægter en afgiftspligtig person retten til at fradrage den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for modtagne ydelser, med den ene begrundelse, at fakturaudstederens licens til at drive enkeltmandsvirksomhed er blevet inddraget af skattemyndighederne, inden han har leveret de pågældende ydelser eller udstedt den tilsvarende faktura, såfremt denne faktura indeholder alle de oplysninger, som kræves i henhold til direktivets artikel 226, herunder navnlig de oplysninger, som er nødvendige for at identificere den person, der har udstedt disse fakturaer, og arten af de leverede tjenesteydelser.
2)
Direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at det er til hinder for, at skattemyndighederne nægter en afgiftspligtig person retten til at fradrage den merværdiafgift, som skyldes eller er erlagt for modtagne ydelser, med den begrundelse, at udstederen af fakturaen for disse ydelser ikke har anmeldt de arbejdstagere, som han beskæftiger, uden at nævnte myndighed på grundlag af objektive forhold godtgør, at denne afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af den nævnte fakturaudsteder eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.
3)
Direktiv 2006/112 skal fortolkes således, at den omstændighed, at den afgiftspligtige person ikke har undersøgt, om der består et retsforhold mellem de arbejdstagere, som er beskæftiget på byggepladsen, og udstederen af fakturaen, eller om denne udsteder havde anmeldt disse arbejdstagere, ikke er en objektiv omstændighed, der gør det muligt at konkludere, at modtageren af fakturaen vidste eller burde vide, at den pågældende deltog i en transaktion, der var led i merværdiafgiftssvig, såfremt denne modtager ikke var i besiddelse af indicier, som begrundede en mistanke om, at der forelå uregelmæssigheder eller svig i nævnte udsteders sfære. Der kan derfor ikke nægtes ret til fradrag på grund af denne omstændighed, selv om de materielle og formelle betingelser i nævnte direktiv for udøvelsen af denne ret er opfyldt.
4)
Når skattemyndighederne fremlægger konkrete indicier for, at der foreligger svig, er direktiv 2006/112 og princippet om afgiftsneutralitet ikke til hinder for, at den nationale ret ud fra en samlet bedømmelse af samtlige omstændigheder i den foreliggende sag kontrollerer, om fakturaudstederen selv har foretaget den pågældende transaktion. I en situation som den, der foreligger i hovedsagen, kan retten til fradrag dog kun nægtes, når skattemyndighederne på grundlag af objektive forhold har godtgjort, at modtageren af fakturaen vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for retten til fradrag, var led i svig begået af fakturaudstederen eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere led af forsyningskæden.
(1) EUT C 282 af 24.9.2011.
Full & Egal Universal Law Academy