20.4.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 114/11
Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. februar 2013 — ProRail NV mod Xpedys NV, DB Schenker Rail Nederland NV, Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen NV og FAG Kugelfischer GmbH (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hof van Cassatie van België — Belgien)
(Sag C-332/11) (1)
(Forordning (EF) nr. 1206/2001 - samarbejde om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område - direkte bevisoptagelse - udpegelse af en sagkyndig - opgave, der udføres delvist på den forelæggende rets medlemsstats område og delvist på en anden medlemsstats område)
2013/C 114/15
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Cassatie van België
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ProRail NV
Sagsøgte: Xpedys NV, DB Schenker Rail Nederland NV, Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen NV og FAG Kugelfischer GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hof van Cassatie van België — fortolkning af artikel 1 og 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område (EFT L 174, s. 1), og af artikel 33, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (»Bruxelles I«) (EFT 2001 L 12, s. 1) — den anmodende rets direkte udførelse af en undersøgelseshandling — udpegelse af en sagkyndig og tildeling af en opgave til denne af retterne i en medlemsstat, der dels skal udføres på disse retters område, dels på en anden medlemsstats område — spørgsmålet om obligatorisk anvendelse af den mekanisme, der er fastsat i artikel 17 i forordning nr. 1206/2001
Konklusion
Artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 17 i Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en ret i en medlemsstat, der ønsker, at en bevisoptagelse ved en sagkyndig udføres på en anden medlemsstats område, ikke nødvendigvis er forpligtet til at anvende den metode til bevisoptagelse, der er fastsat ved disse bestemmelser, for at kunne foranstalte denne bevisoptagelse.
(1) EUT C 269 af 10.9.2011.
Full & Egal Universal Law Academy