9.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. december 2012 — Caves Krier Frères SARL mod Directeur de l'Administration de l'emploi (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour administrative — Luxembourg)
(Sag C-379/11) (1)
(Arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 45 TEUF - tilskud til ansættelse af ældre arbejdsløse og langtidsledige - krav om tilmelding hos et arbejdsformidlingskontor under den nationale arbejdsformidling - bopælskrav - begrænsning - begrundelse)
2013/C 38/07
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour administrative
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Caves Krier Frères SARL
Sagsøgt: Directeur de l'Administration de l'emploi
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Cour administrative — fortolkning af artikel 21 TEUF og 45 TEUF — national lovgivning, hvorefter tilbagebetaling af socialsikringsbidrag til private arbejdsgivere, der ansætter arbejdsløse, der er ældre end 45 år, er betinget af, at disse har været tilmeldt et nationalt arbejdsformidlingskontor i mindst en måned — betingelse om tilmelding undergivet bopælsbetingelse — hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed — tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet
Konklusion
Artikel 45 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som betinger tildelingen af et tilskud til en arbejdsgiver, der ansætter en arbejdsløs, som er ældre end 45 år, af et krav om, at den pågældende ansatte skal have været tilmeldt som arbejdssøgende i den berørte medlemsstat, når tilmeldingen, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve, er underlagt et krav om bopæl på det nationale område.
(1) EUT C 298 af 8.10.2011.
Full & Egal Universal Law Academy