24.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 366/15
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 27. september 2012 — Field Fisher Waterhouse LLP mod Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs (anmodning om præjudiciel afgørelse fra First-tier Tribunal (Tax Chamber) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-392/11) (1)
(Moms - fritagelse for udlejning af fast ejendom - udlejning af erhvervslokaler - tjenesteydelser knyttet til nævnte udlejning - kvalificering af en transaktion i momsmæssig henseende - transaktion, der udgøres af en enkelt ydelse eller flere selvstændige ydelser)
2012/C 366/24
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
First-tier Tribunal (Tax Chamber)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Field Fisher Waterhouse LLP
Sagsøgt: Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — First-tier Tribunal (Tax Chamber) — fortolkning af Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — fritagelse i forbindelse med andre aktiviteter — rækkevidden af momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom — spørgsmålet om visse drifts — og vedligeholdelsesydelser — vedrørende ejendommen og de fælles arealer er omfattet — kvalifikation i momsmæssig henseende som en enkelt ydelse eller som selvstændige ydelser — fortolkning af Domstolens dom af 11. juni 2009 i sag C-570/07, RLRE Tellmer Property
Konklusion
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at udlejning af fast ejendom og levering af tjenesteydelser, der er knyttet til denne udlejning, såsom de i hovedsagen omhandlede, i merværdiafgiftsmæssig henseende kan udgøre en enkelt ydelse. I denne forbindelse udgør den til udlejeren i lejeaftalen indrømmede mulighed for at opsige denne, såfremt lejeren ikke betaler tjenesteydelsesafgifterne, et indicium, som taler for, at der foreligger en enkelt ydelse, selv om denne mulighed ikke nødvendigvis udgør det afgørende forhold med henblik på vurderingen af, om en sådan ydelse foreligger. Derimod er det ud fra det forhold, at tjenesteydelser som de i hovedsagen omhandlede i princippet kan leveres af tredjemand, ikke muligt at konkludere, at disse ikke kan udgøre en enkelt ydelse under de i hovedsagen omhandlede omstændigheder. Det tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om de pågældende transaktioner, i lyset af de fortolkningselementer, som Domstolen er fremkommet med i denne sag, og henset til de særlige omstændigheder i nævnte sag, er indbyrdes forbundet med hinanden i en sådan grad, at de skal anses for at udgøre en enkelt ydelse bestående i udlejning af fast ejendom.
(1) EUT C 282 af 24.9.2011.
Full & Egal Universal Law Academy