27.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 331/11
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 6. september 2012 — Cido Grupa SIA mod Valsts ieņēmumu dienests (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās Tiesas Senāts — Letland)
(Sag C-471/11) (1)
(Nye medlemsstaters tiltrædelse - overgangsforanstaltninger - landbrugsprodukter - sukker - forordning (EF) nr. 60/2004 - sats og grundlag for afgiften på overskudslagre)
2012/C 331/16
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākās Tiesas Senāts
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Cido Grupa SIA
Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstākās tiesas Senāts — fortolkning af artikel 4, punkt 1, og artikel 6, stk. 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 af 14. januar 2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (EUT L 9, s. 8) — beregning af importafgiften på de overskudslagre af sukker, som de erhvervsdrivende ligger inde med — begrebet »den pågældende mængde« og »det pågældende produkt« med hensyn til sukkersirup
Konklusion
Artikel 6, stk. 3, tredje afsnit, i Kommissionens forordning (EF) nr. 60/2004 af 14. januar 2004 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1667/2005 af 13. oktober 2005, skal fortolkes således, at grundlaget for afgiften på et overskudslager af sukkersirup (KN-kode 2106 90 59) er den mængde hvidt sukker (KN-kode 1701 99 10), som faktisk findes i dette produkt, og at satsen herfor er den, der er fastsat som importafgift på hvidt sukker forhøjet med 1,21 EUR/100 kg.
(1) EUT C 331 af 12.11.2011.
Full & Egal Universal Law Academy