9.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 325/3
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 12. september 2013 — Kostas Konstantinides (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Berufsgericht für Heilberufe bei dem Verwaltungsgericht Gießen — Tyskland)
(Sag C-475/11) (1)
(Fri udveksling af lægelige ydelser - tjenesteyder, som rejser til en anden medlemsstat for at levere ydelsen - anvendelse af værtsmedlemsstatens fagetiske regler og, navnlig, reglerne om honorarer og reklame)
2013/C 325/04
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Berufsgericht für Heilberufe bei dem Verwaltungsgericht Gießen
Parter i hovedsagen
Kostas Konstantinides
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Hessischer Verwaltungsgerichtshof — fortolkning af artikel 5, stk. 3, og artikel 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22) — frie udveksling af lægelige ydelser — situation, hvor tjenesteyderen flytter til en anden medlemsstat for at levere ydelsen — anvendelse af værtsmedlemsstatens fagetiske regler og, i særdeleshed, reglerne om honorarer og reklame
Konklusion
1)
Artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer skal fortolkes således, at nationale regler — såsom dels § 12, stk. 1, i adfærdskodeksen for læger i delstaten Hessen, hvorefter honorarkravet skal være rimeligt, og, medmindre andet er fastsat ved lov, skal beregnes på grundlag af det officielle takstregulativ for læger, dels kodeksens § 27, stk. 3, som forbyder læger at gøre reklame i strid med den faglige etik — ikke henhører under bestemmelsens materielle anvendelsesområde. Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret i lyset af Den Europæiske Unions Domstols bemærkninger at undersøge, om de pågældende bestemmelser udgør en restriktion i artikel 56 TEUF’s forstand og i bekræftende fald, om de forfølger et formål af almen interesse, kan sikre gennemførelsen heraf og ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte formål.
2)
Artikel 6, litra a), i direktiv 2005/36 skal fortolkes således, at den hverken fastsætter adfærdsregler eller disciplinærprocedurer, som en tjenesteyder, der rejser til en værtsmedlemsstat for dér midlertidigt og lejlighedsvis at udøve sit erhverv, kan underkastes, men blot bestemmer, at medlemsstaterne kan fastsætte bestemmelser om enten midlertidig registrering, der sker automatisk, eller om proforma optagelse i en faglig organisation eller et fagligt organ, for at de disciplinære bestemmelser lettere kan anvendes, i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5, stk. 3.
(1) EUT C 355 af 3.12.2011.
Full & Egal Universal Law Academy