23.11.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 344/12
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 26. september 2013 — HK Danmark som mandatar for Glennie Kristensen mod Experian A/S (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark)
(Sag C-476/11) (1)
(Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder - artikel 21, stk. 1 - direktiv 2000/78/EF - artikel 6, stk. 1 og 2 - erhvervstilknyttet pensionsordning - aldersgraduering af bidrag)
2013/C 344/18
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Vestre Landsret
Parter i hovedsagen
Sagsøger: HK Danmark som mandatar for Glennie Kristensen
Sagsøgt: Experian A/S
Procesdeltager: Beskæftigelsesministeriet
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Vestre Landsret — fortolkning af artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (EFT L 303, s. 16) — begrundelse for ulige behandling på grund af alder — fastsættelse af aldersgrænser for adgang til erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger — generel undtagelse for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for så vidt dette ikke medfører forskelsbehandling på grund af køn eller undtagelse begrænset til indtræden i sociale sikringsordninger — nationale retsforskrifter, hvorefter en arbejdsgiver som en del af lønnen kan indbetale aldersgraduerede pensionsbidrag
Konklusion
Princippet om forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, der er fastsat i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og konkretiseret ved Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, og nærmere bestemt direktivets artikel 2 og artikel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en erhvervstilknyttet pensionsordning, hvorefter en arbejdsgiver som en del af lønnen kan betale aldersgraduerede pensionsbidrag, forudsat at den heraf følgende ulige behandling på grund af alder er hensigtsmæssig og nødvendig for at opfylde et legitimt formål, hvilket det tilkommer den nationale ret at efterprøve.
(1) EUT C 340 af 19.11.2011.
Full & Egal Universal Law Academy