3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/11
Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. maj 2013 — ENI SpA mod Europa-Kommissionen
(Sag C-508/11 P) (1)
(Appel - konkurrence - karteller - markedet for butadiengummi og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation - datterselskabers ulovlige adfærd tilregnet deres moderselskaber - formodning om, at et moderselskab reelt har udøvet afgørende indflydelse - begrundelsespligt - overtrædelsens grovhed - en multiplikator som afskrækkende virkning - konkret indvirkning på markedet - skærpende omstændigheder - gentagelse)
2013/C 225/17
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: ENI SpA (ved avvocati G.M. Roberti og I. Perego)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, G. Conte og L. Malferrari, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 13. juli 2011 i sag T-39/07, ENI mod Kommissionen, hvorved Retten delvis frifandt Kommissionen i et søgsmål med påstand om annullation, for så vidt angår Eni SpA, af Kommissionens beslutning K(2006) 5700 endelig af 29. november 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.638 — Butadiengummi og styrenbutadiengummi fremstillet ved emulsionspolymerisation) eller, subsidiært, om annullation eller nedsættelse af den bøde, som ENI blev pålagt — bevis for overtrædelsen — tilregnelse af ulovlig adfærd — manglende begrundelse
Konklusion
1)
Appellen og kontraappellen forkastes.
2)
Eni SpA betaler omkostningerne i hovedappellen.
3)
Europa-Kommissionen betaler omkostningerne i kontraappellen.
(1) EUT C 340 af 19.11.2011.
Full & Egal Universal Law Academy