18.5.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 141/7
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 14. marts 2013 — Valsts ieņēmumu dienests mod Ablessio SIA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Augstākās tiesas Senāts — Letland)
(Sag C-527/11) (1)
(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 213, 214 og 273 - registrering af momspligtige personer - afslag på at tildele momsregistreringsnummer med den begrundelse, at den afgiftspligtige ikke råder over materielle, tekniske og finansielle midler til at udøve den angivne økonomiske virksomhed - lovligt - bekæmpelse af skattesvig - proportionalitetsprincippet)
2013/C 141/10
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākās tiesas Senāts
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Valsts ieņēmumu dienests
Sagsøgt: Ablessio SIA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Augstākās tiesas Senāts — fortolkning af artikel 214 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1), sammenholdt med artikel 273, i det samme direktiv — national lovgivning, hvorefter der er mulighed for at afvise en optagelse i registret over afgiftspligtige personer, hvis den afgiftspligtige ikke afgiver oplysninger, eller afgiver urigtige oplysninger, om sine materielle, tekniske og økonomiske kapacitet til at udføre den pågældende økonomiske virksomhed — afvisning af at optage en virksomhed i registret over afgiftspligtige personer med den begrundelse, at det ikke er i stand til at udføre den pågældende økonomiske virksomhed
Konklusion
Artikel 213, 214 og 273 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de er til hinder for, at skattemyndigheden i en medlemsstat afslår at tildele et merværdiafgiftsregistreringsnummer til et selskab alene med den begrundelse, at selskabet ifølge denne myndighed ikke råder over materielle, tekniske og finansielle midler til at udøve den angivne økonomiske virksomhed, og at ejeren af dette selskabs kapitalandele allerede i flere tilfælde har fået tildelt et sådant registreringsnummer til selskaber, som aldrig reelt har udøvet økonomisk virksomhed, og hvis kapitalandele er blevet overdraget kort tid efter tildelingen af nævnte registreringsnummer, medmindre den omhandlede skattemyndighed har godtgjort, at der på baggrund af objektive elementer foreligger alvorlige indicier, som giver anledning til en mistanke om, at det tildelte merværdiafgiftsregistreringsnummer vil blive anvendt svigagtigt. Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere, om skattemyndigheden har fremlagt alvorlige indicier, som tyder på, at der foreligger en risiko for svig i hovedsagen.
(1) EUT C 6 af 7.1.2012.
Full & Egal Universal Law Academy