16.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/10
Domstolens dom (Ottende Afdeling) af 19. december 2012 — Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« — grad Burgas pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite mod Orfey Bulgaria EOOD (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Varhoven administrativen sad — Bulgarien)
(Sag C-549/11) (1)
(Moms - direktiv 2006/112/EF - artikel 63, 65, 73 og 80 - fysiske personers stiftelse af en bygge- og brugsret til fordel for et selskab til gengæld for dette selskabs udførelse af byggeydelser for disse fysiske personer - aftale om byttehandel - moms på byggeydelser - afgiftspligtens indtræden - forfald - forudbetaling af hele modydelsen - afdrag - en transaktions beskatningsgrundlag, når modværdien består af varer eller tjenesteydelser - direkte virkning)
2013/C 46/18
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Varhoven administrativen sad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Direktor na Direktsia »Obzhalvane i upravlenie na izpalnenieto« — grad Burgas pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite
Sagsøgt:»Orfey Bulgaria« EOOD
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Varhoven administrativen sad — fortolkning af artikel 63, 65, 73 og 80, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — indtræden af momspligt for udførelse af byggearbejder — fysiske personers etablering af en bebyggelses- og brugsret til fordel for et selskab som modydelse for dette selskabs udførelse af byggearbejder for disse fysiske personer — forudbetaling — national lovgivning, der fastsætter normalværdien af en levering af varer eller en udførelse af ydelser som grundlag for en transaktion i det tilfælde, at vederlaget består i varer eller ydelser
Konklusion
1)
Artikel 63 og 65 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede i et tilfælde, hvor en bygge- og brugsret stiftes til fordel for et selskab med henblik på dette selskabs opførelse af en bebyggelse mod levering af byggeydelser på visse faste ejendomme, der befinder sig i denne bebyggelse, hvilke faste ejendomme det nævnte selskab påtager sig at levere nøglefærdige til de personer, som har stiftet bygge- og brugsretten, ikke er til hinder for, at merværdiafgiften på disse byggeydelser forfalder på det tidspunkt, hvor bygge- og brugsretten stiftes, dvs. inden tjenesteydelsen udføres, såfremt alle relevante enkeltheder vedrørende denne fremtidige tjenesteydelse allerede er kendt på tidspunktet for stiftelsen af bygge- og brugsretten, og de omhandlede ydelser dermed navnlig er specifikt angivet, og såfremt værdien af denne ret kan opgøres i penge, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at bedømme.
2)
Under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor transaktionen ikke er foretaget mellem parter, der er forbundet som omhandlet i artikel 80, stk. 1, i direktiv 2006/112, hvilket det dog tilkommer den forelæggende ret at bedømme, skal direktivets artikel 73 og 80 fortolkes således, at de er til hinder for en national bestemmelse som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter beskatningsgrundlaget for en transaktion, når modværdien for denne transaktion i sin helhed består af varer eller tjenesteydelser, er normalværdien af de leverede varer eller tjenesteydelser.
3)
Artikel 63, 65 og 73 i direktiv 2006/112 har direkte virkning.
(1) EUT C 13 af 14.1.2012.
Full & Egal Universal Law Academy