24.11.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 366/16
Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 4. oktober 2012 — PIGI — Pavleta Dimova ET mod Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad — Varna — Bulgarien)
(Sag C-550/11) (1)
(Skatter og afgifter - moms - direktiv 2006/112/EF - ret til fradrag - regulering - tyveri af varer)
2012/C 366/26
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad — Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: PIGI — Pavleta Dimova ET
Sagsøgt: Direktor na Direktsia »Obzhalvane I upravlenie na izpalnenieto« — Varna pri Tsentralno upravlenie na Natsionalnata agentsia za prihodite
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Administrativen sad — Varna — fortolkning af artikel 185, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347, s. 1) — national skattepraksis, hvorefter fradrag for indgående moms ved erhvervelse af goder obligatorisk skal reguleres, såfremt goderne forsvinder som følge af tyveri — begrebet »behørigt påvist eller godtgjort tyveri«
Konklusion
Artikel 185, stk. 2, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for nationale afgiftsbestemmelser som dem, der er indeholdt i artikel 79 og 80 i Zakon za danak varhu dobavenata stoynost (lov om merværdiafgift), som i et tilfælde, hvor det konstateres, at merværdiafgiftspligtige goder mangler, kræver regulering af fradraget for den indgående merværdiafgift ved købet af disse goder i en situation, hvor den afgiftspligtige person har været udsat for tyveri af nævnte goder, og hvor gerningsmanden ikke er blevet fundet.
(1) EUT C 13 af 14.1.2012.
Full & Egal Universal Law Academy