3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/15
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. juni 2013 — Agrofern A/S mod Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Vestre Landsret — Danmark)
(Sag C-568/11) (1)
(Tarifering - kombineret nomenklatur - sukkerprodukt, der består af 65 % lysinsulfat og 35 % urenheder fra fremstillingsprocessen - forordning (EF) nr. 1719/2005 - forordning (EF) nr. 1265/2001 - produktionsrestitutioner for visse produkter, der anvendes i den kemiske industri - uretmæssigt udbetalt fællesskabsstøtte - tilbagebetaling - princippet om beskyttelse af den berettigede forventning)
2013/C 225/23
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Vestre Landsret
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Agrofern A/S
Sagsøgt: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Vestre Landsret — fortolkning af Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 286, s. 1) og af Kommissionens forordning (EF) nr. 1265/2001 af 27. juni 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 for så vidt angår produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri (EFT L 178, s. 1) — toldtarifering med henblik på tildeling af produktionsrestitutioner for visse produkter fra sukkersektoren, der anvendes i den kemiske industri — produkt, der er fremstillet på basis af sukker ved fermentering ved hjælp af Corynebacterium glutamicum og består af 65 % lysinsulfat og derudover af urenheder fra fremstillingsprocessen — tarifering i pos. 2309, 2922 eller 3824 i den kombinerede nomenklatur — fællesskabsstøtte tildelt med urette
Konklusion
1)
Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1719/2005 af 27. oktober 2005, skal fortolkes således, at et produkt, som består af lysinsulfat og urenheder, som stammer fra fremstillingsprocessen, skal tariferes i pos. 2309 som en tilberedning af den art, der anvendes som dyrefoder.
2)
Princippet om beskyttelse af den berettigede forventning skal fortolkes således, at det ikke er til hinder for, at de nationale toldmyndigheder i en situation som den i hovedsagen omhandlede for det første kræver tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte produktionsrestitutioner for lysinsulfat, som producenten allerede har modtaget, og for det andet nægter at udbetale produktionsrestitutioner for dette produkt, som myndighederne havde forpligtet sig til at udbetale til den pågældende producent.
(1) EUT C 25 af 28.1.2012.
Full & Egal Universal Law Academy