3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/18
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 6. juni 2013 — The Queen, på vegne af: MA, BT, DA mod Secretary of State for the Home Department (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — Det Forenede Kongerige)
(Sag C-648/11) (1)
(Forordning (EF) nr. 343/2003 - fastsættelse af den medlemsstat, der er ansvarlig - uledsaget mindreårig - asylansøgninger, som er blevet indgivet successivt i to medlemsstater - den mindreårige har ingen familiemedlemmer på en medlemsstats område - artikel 6, stk. 2, i forordning nr. 343/2003 - overførsel af den mindreårige til den medlemsstat, hvor vedkommende indgav sin første ansøgning - forenelighed - barnets tarv - chartrets artikel 24, stk. 2)
2013/C 225/29
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: The Queen, på vegne af: MA, BT, DA
Sagsøgt: Secretary of State for the Home Department
Procesdeltager: The AIRE Centre (Advice on Individual Rights in Europe) (UK)
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) — fortolkning af artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50, s. 1) — procedure til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for at behandle asylansøgninger, som er indgivet af uledsagede mindreårige, der er tredjelandsstatsborgere
Konklusion
Artikel 6, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18. februar 2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, skal fortolkes således, at under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, hvor en uledsaget mindreårig, som ikke har nogen familiemedlemmer, der befinder sig lovligt på en medlemsstats område, har indgivet ansøgninger om asyl i mere end en medlemsstat, er den »medlemsstat, der er ansvarlig«, den medlemsstat, hvori denne mindreårige befinder sig efter dér at have indgivet en asylansøgning.
(1) EUT C 65 af 3.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy