20.4.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 114/16
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 21. februar 2013 — Seven for all mankind LLC mod Seven SpA — Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-655/11 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - indsigelsessag - ældre ordmærke - bestanddelen »SEVEN« - lighed mellem tegnene - risiko for forveksling - relativ registreringshindring)
2013/C 114/23
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Seven for all mankind LLC (ved avocats A. Gautier-Sauvagnac og B. Guimberteau)
Den anden part i appelsagen: Seven SpA (ved avvocato L. Trevisan) og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (ved J. Crespo Carrillo, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 6. oktober 2011 i sag T-176/10, SEVEN mod KHIM — SEVEN FOR ALL MANKIND (SEVEN FOR ALL MANKIND), hvorved Retten annullerede en afgørelse truffet den 28. januar 2010 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1514/2008-2) vedrørende afslag på en klage over afgørelsen om ophævelse af indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne delvist forkastede den indsigelse, der var blevet rejst af indehaveren af EF- og internationale figurmærker, som indeholder ordbestanddelen »Seven«, for varer i klasse 3, 9, 12, 14, 15, 16, 18, 20, 25 og 28, mod registrering af ordmærket »SEVEN FOR ALL MANKIND« for varer i klasse 14 og 18 — fortolkning og anvendelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 — faktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med undersøgelsen af tegnenes lighed
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Seven for all mankind LLC bærer sine egne omkostninger og betaler Seven SpA’s omkostninger.
3)
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 65 af 3.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy