3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/19
Domstolens dom (Femte Afdeling) af 30. maj 2013 — Scandic Distilleries SA mod Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Curtea de Apel Oradea — Rumænien)
(Sag C-663/11) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - direktiv 92/12/EØF - punktafgifter - varer, der overgår til forbrug i en medlemsstat, hvor punktafgiften er blevet erlagt - samme varer, som transporteres til en anden medlemsstat, hvor punktafgiften også er blevet erlagt - anmodning, der indgives med henblik på godtgørelse af den punktafgift, som er blevet erlagt i den første medlemsstat - afslag på grund af manglende indgivelse af anmodningen inden afsendelse af varerne - forenelighed med EU-retten)
2013/C 225/32
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Curtea de Apel Oradea
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Scandic Distilleries SA
Sagsøgt: Direcția Generală de Administrare a Marilor Contribuabili
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Curtea de Apel Oradea — fortolkning af artikel 7 og artikel 22, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (EFT L 76, s. 1) — de nationale myndigheders afslag på at godtgøre punktafgifter opkrævet på varer, som er overgået til forbrug i en anden medlemsstat — manglende overholdelse af forpligtelsen for afsenderen til at indsende anmodning om godtgørelse til de kompetente myndigheder i hans medlemsstat før afsendelse af varerne — national lovgivning, som kræver fremlæggelse af en række dokumenter, som først kan fremskaffes efter levering af varerne — strengere kriterier for berigtigelse end den generelle frist på fem år, som finder anvendelse på alle ansøgninger om godtgørelse — fortabelse af den erhvervsdrivendes ret til at opnå godtgørelse — overensstemmelse med princippet om skatteneutralitet, ækvivalens- og effektivitetsprincippet
Konklusion
Artikel 22, stk. 1-3, i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, som ændret ved Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992, skal fortolkes således, at når punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i en medlemsstat, hvor der er erlagt punktafgift heraf, er blevet transporteret til en anden medlemsstat, hvor disse varer belægges med punktafgift, og hvor denne også er blevet erlagt, kan en anmodning om godtgørelse af den i afsendelsesmedlemsstaten erlagte punktafgift ikke afvises alene med den begrundelse, at denne anmodning ikke er blevet indgivet inden afsendelsen af nævnte varer, men skal bedømmes på grundlag af denne artikels stk. 3. Hvis punktafgiften derimod ikke er blevet erlagt i bestemmelsesmedlemsstaten, kan en sådan anmodning afslås på grundlag af nævnte artikels stk. 1 og 2.
(1) EUT C 89 af 24.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy