3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/22
Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. juni 2013 — Bundeswettbewerbsbehörde og Bundeskartellanwalt mod Schenker und Co AG m.fl. (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-681/11) (1)
(Karteller - artikel 101 TEUF - forordning (EF) nr. 1/2003 - artikel 5 og artikel 23, stk. 2 - subjektive betingelser for at pålægge en bøde - virkning af juridisk rådgivning eller en beslutning fra en national konkurrencemyndighed - en national konkurrencemyndigheds mulighed for at fastslå en overtrædelse af Den Europæiske Unions konkurrenceret uden at pålægge en bøde)
2013/C 225/36
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtsho
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Bundeswettbewerbsbehörde og Bundeskartellanwalt
Sagsøgte: Schenker und Co AG, ABX Logistics (Austria) GmbH, Logwin Invest Austria GmbH, Logwin Road + Rail Austria GmbH, Alpentrans Spedition und Transport GmbH, Kapeller Internationale Spedition GmbH, Johann Strauss GmbH, Wildenhofer Spedition und Transport GmbH, DHL Express (Austria) GmbH, G. Englmayer Spedition GmbH, Internationale Spedition Schneckenreither Gesellschaft mbH, Leopold Schöffl GmbH & Co KG, Express-Interfracht Internationale Spedition GmbH, Rail Cargo, A. Ferstl Speditionsgesellschaft mbH, Spedition, Lagerei und Beförderung von Gütern mit Kraftfahrzeugen Alois Herbst GmbH & Co KG, Johann Huber Spedition und Transportgesellschaft mbH, Keimelmayr Speditions- u. Transport GmbH, »Spedpack«-Speditions- und Verpackungsgessellschaft mbH, Thomas Spedition GmbH, Koch Spedition GmbH, Maximilian Schludermann, som bobestyrer for Kubicargo Speditions GmbH, Kühne + Nagel GmbH, Lagermax Internationale Spedition Gesellschaft mbH, Morawa Transport GmbH, Johann Ogris Internationale Transport- und Speditions GmbH, Traussnig Spedition GmbH, Treu SpeditionsgesmbH, Spedition Anton Wagner GmbH, Gebrüder Weiss GmbH og Marehard u. Wuger Internat. Speditions- u. Logistik GmbH
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Oberster Gerichtshof — fortolkning af EU-rettens bestemmelser om karteller og navnlig artikel 101 TEUF — bøde pålagt transportvirksomheder, der deltager i et priskartel — nævnte virksomheders vildfarelse med hensyn til lovligheden af kartellet
Konklusion
1)
Artikel 101 TEUF skal fortolkes således, at en virksomhed, der har overtrådt denne bestemmelse, ikke kan undgå at blive pålagt en bøde, når denne overtrædelse skyldes en vildfarelse fra virksomhedens side vedrørende lovligheden af dens adfærd på grund af konklusionen i en advokats juridiske rådgivning eller konklusionen i en national konkurrencemyndigheds afgørelse.
2)
Artikel 101 TEUF samt artikel 5 og artikel 23, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i [artikel 101 TEUF og 102 TEUF] skal fortolkes således, at i tilfælde, hvor eksistensen af en overtrædelse af artikel 101 TEUF er fastslået, kan de nationale konkurrencemyndigheder undtagelsesvis begrænse sig til at fastslå overtrædelsen uden at pålægge en bøde, når den berørte virksomhed har deltaget i et nationalt kronvidneprogram.
(1) EUT C 89 af 24.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy