28.1.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 25/24
Domstolens kendelse (Ottende Afdeling) af 21. september 2011 — Longevity Health Products, Inc. mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Biofarma SA
(Sag C-316/11 P) (1)
(Appel - EF-varemærke - sag for appelkammeret ved Harmoniseringskontoret - manglende overholdelse af pligten til at betale klagegebyr inden for fristen - appelkammerets afgørelse, hvorved klagen erklæres ikke at være blevet indgivet)
2012/C 25/42
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Longevity Health Products, Inc. (ved Rechtsanwalt J. Korab)
De andre parter i sagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Biofarma SA
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 15. april 2011 i sag T-96/11, Longevity Health Products mod KHIM — Biofarma, hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i et annullationssøgsmål indledt af ansøgeren om ordmærket »VITACHRON female« for varer og tjenesteydelser i blandt andet klasse 5 til prøvelse af afgørelse truffet den 10. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (KHIM) (sag R 1357/2010-4), hvorefter den klage, der blev indgivet over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved der meddeltes afslag på registrering af det pågældende varemærke i forbindelse med en indsigelse rejst af indehaveren af de nationale varemærker »VITATHION« for varer og tjenesteydelser i klasse 5, ikke kunne anses for indgivet, for så vidt som klagegebyret ikke var blevet betalt inden for fristen
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Longevity Health Products, Inc. betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 269 af 10.9.2011.
Full & Egal Universal Law Academy