30.6.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 194/8
Domstolens kendelse (Femte Afdeling) af 29. marts 2012 — Lancôme parfums et beauté & Cie mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Focus Magazin Verlag GmbH
(Sag C-334/11 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - ordmærket ACNO FOCUS - indsigelse fra indehaveren af det nationale ordmærke FOCUS - afslag på registrering - artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning (EF) nr. 40/94 - ældre mærke registreret i mindst 5 år)
2012/C 194/13
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Lancôme parfums et beauté & Cie (ved Rechtsanwalt A. von Mühlendahl)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (ved G. Schneider, som befuldmægtiget) og Focus Magazin Verlag GmbH (ved Rechtsanwälte R. Schweizer og J. Berlinger)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Ottende Afdeling) den 14. april 2011 i sag T-466/08, Lancôme mod KHIM, hvorved Retten frifandt Harmoniseringskontoret i et annullationssøgsmål anlagt af ansøgeren om ordmærket »ACNO FOCUS« for varer i klasse 3 til prøvelse af afgørelse truffet den 29. juli 2008 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (sag R 1796/2007-1) vedrørende afslag på en klage over indsigelsesafdelingens afgørelse, hvorved denne afslog registrering af det nævnte varemærke inden for rammerne af en indsigelsessag, rejst af indehaveren af det nationale ordmærke »FOCUS« for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5-9, 14, 15, 16, 18, 20, 21, 24, 25, 26, 28, 29, 30, 33, 34, 36, 38, 39, 41 og 42 — fortolkning og anvendelse af artikel 43, stk. 2 og 3, i forordning nr. 40/94 (nu artikel 42, stk. 2 og 3, i forordning nr. 207/2009) — begrebet reel brug af et varemærke
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Lancôme parfums et beauté & Cie betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 282 af 24.9.2011.
Full & Egal Universal Law Academy