5.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 133/12
Domstolens kendelse af 7. februar 2012 — Total SA og Elf Aquitaine SA mod Europa-Kommissionen
(Sag C-421/11 P) (1)
(Appel - forordning (EF) nr. 1/2003 - konkurrence - kartel - markedet for methacrylater - begrebet »virksomhed« - formodning om en bestemmende indflydelse - begrundelsespligt - princippet om god forvaltningsskik - udvidelse af retskraften - en multiplikator som afskrækkende virkning - bødens udelelige karakter - fuld prøvelsesret)
2012/C 133/21
Processprog: fransk
Parter
Appellanter: Total SA og Elf Aquitaine SA (ved avocats E. Morgan de Rivery og A. Noël-Baron)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved V. Bottka og B. Gencarelli, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 7. juni 2011 i sag T-206/06, Total og Elf Aquitaine mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen i en sag, hvori der var nedlagt påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2006) 2098 endelig af 31. maj 2006 om en procedure i henhold til artikel 81 EF og EØS-aftalens artikel 53 (sag COMP/F/38.645 — Methacrylater) — konkurrence — kartel — tilsidesættelse af princippet om tildeling af kompetencer og proportionalitetsprincippet — åbenbar fejlfortolkning — tilsidesættelse af retten til forsvar, billighedsprincippet og princippet om processuel ligestilling — begrundelsespligt — tilsidesættelse af princippet om god forvaltningsskik
Konklusion.
1)
Appellen forkastes.
2)
Total SA og Elf Aquitaine SA betaler appelsagens omkostninger.
(1) EUT C 340 af 19.11.2011.
Full & Egal Universal Law Academy