6.10.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 303/5
Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 5. juli 2012 — Audi AG og Volkswagen AG mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
(Sag C-467/11 P) (1)
(Appel - EF-varemærker - sagsgenstanden bortfaldet under appelsagen - ufornødent at træffe afgørelse)
2012/C 303/09
Processprog: tysk
Parter
Appellanter: Audi AG og Volkswagen AG (ved Rechtsanwalt P. Kather)
Den anden part: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 6. juli 2011 i sag T-318/09, Audi og Volkswagen mod KHIM (TDI), hvorved Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i en sag, hvori der var nedlagt påstand om annullation af afgørelse truffet den 14. maj 2009 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 226/2007-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordtegnet TDI som EF-varemærke for varer i klasse 12 (køretøjer og konstruktionsdele heraf) — tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra c), og stk. 3 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EF-varemærker — ordtegnet TDI’s særpræg
Konklusion
1)
Det er ufornødent at træffe afgørelse i sagen.
2)
Audi AG og Volkswagen AG betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 347 af 26.11.2011.
Full & Egal Universal Law Academy