3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/41
Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 21. marts 2013 — Jonathan Rodrigues Esteves mod Companhia de Seguros Allianz Portugal SA (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal da Relação de Guimarães — Portugal)
(Sag C-486/11) (1)
(Procesreglementets artikel 99 - ansvarsforsikring for motorkøretøjer - direktiv 72/166/EØF, direktiv 84/5/EØF, direktiv 90/232/EØF og direktiv 2005/14/EF - ret til erstatning fra lovpligtig ansvarsforsikring for motorkøretøjer - den forsikredes erstatningsansvar - skadelidtes medvirken til skaden - udelukkelse fra eller begrænsning af retten til erstatning)
2013/C 225/70
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal da Relação de Guimarães
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Jonathan Rodrigues Esteves
Sagsøgt: Companhia de Seguros Allianz Portugal SA
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Tribunal da Relação de Guimarães — fortolkning af artikel 1a i Rådets direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (EFT L 129, s. 33) — nationale bestemmelser, hvorefter skadelidtes ret til erstatning i tilfælde af en ulykke kan udelukkes på grundlag af en individuel vurdering af den pågældende skadelidtes medvirken til ulykken
Konklusion
Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, kontrollen med forsikringspligtens overholdelse, Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og Rådets tredje direktiv 90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for bestemmelser i national ret om erstatningsansvar, der — på grundlag af en individuel vurdering af, hvorvidt en person, som har lidt skade ved en ulykke, helt eller delvist har medvirket til sin egen skade — gør det muligt at udelukke eller begrænse skadelidtes ret til at kræve erstatning fra den lovpligtige ansvarsforsikring for det i ulykken involverede motorkøretøj.
(1) EUT C 355 af 3.12.2011.
Full & Egal Universal Law Academy