1.6.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/16
Domstolens kendelse (Tredje Afdeling) af 21. marts 2013 (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Giudice di pace di Lecce — Italien) — straffesag mod Abdoul Khadre Mbaye
(Sag C-522/11) (1)
(Procesreglementets artikel 99 - området med frihed, sikkerhed og retfærdighed - direktiv 2008/115/EF - fælles standarder og procedurer for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold - national lovgivning, hvorefter ulovligt ophold straffes med strafferetlige sanktioner)
2013/C 156/25
Processprog: italiensk
Forelæggende ret
Giudice di pace di Lecce
Tiltalt i straffesagen
Abdoul Khadre Mbaye
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Ufficio del Giudice di Pace Lecce — fortolkning af artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 6-8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348, s. 98) — national lovgivning, der foreskriver en bøde på mellem 5 000 og 10 000 EUR til en udlænding, der indrejser ulovligt på det nationale område eller opholder sig ulovligt på dette område — lovligheden af at betragte ulovligt ophold som en strafbar handling — lovligheden af, som forvandlingsstraf for bøden, at foretage umiddelbar udvisning for en periode på mindst fem år
Konklusion
1)
Tredjelandsstatsborgere, der retsforfølges eller er dømt for den i en medlemsstats lovgivning fastsatte lovovertrædelse ulovligt ophold, kan ikke på baggrund af denne blotte lovovertrædelse i form af ulovligt ophold undtages fra anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, i medfør af dette direktivs artikel 2, stk. 2, litra b).
2)
Direktiv 2008/115 er ikke til hinder for en medlemsstats lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter tredjelandsstatsborgeres ulovlige ophold straffes med en bødestraf, der kan erstattes af en straf i form af udvisning, idet denne forvandlingsstraf dog alene kan anvendes, såfremt den pårørendes situation svarer til en af de i dette direktivs artikel 7, stk. 4, omhandlede situationer.
(1) EUT C 370 af 17.12.2011.
Full & Egal Universal Law Academy