5.5.2012
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 133/13
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 9. februar 2012 — María Jesús Lorenzo Martínez mod Junta de Castilla y León, Dirección General de Recursos Humanos de la Consejería de Educación (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Valladolid — Spanien)
(Sag C-556/11) (1)
(Article 104, stk. 3, første afsnit, i procesreglementet - socialpolitik - direktiv 1999/70/EF - § 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - tidsbegrænsede ansættelseskontrakter inden for den offentlige sektor - universitetstilknyttet undervisning - ret til seks-års-ydelse for videreuddannelse - udelukkelse af professorer, der er ansat som midlertidige tjenestemænd - princippet om forbud mod forskelsbehandling)
2012/C 133/23
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado Contencioso-Administrativo no 4 de Valladolid
Parter i hovedsagen
Sagsøger: María Jesús Lorenzo Martínez
Sagsøgt: Junta de Castilla y León, Dirección General de Recursos Humanos de la Consejería de Educación
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Juzgado Contencioso — Administrativo de Valladolid — fortolkning af § 4 i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (EFT L 175, s. 43) — princippet om ikke-diskrimination — tildeling af en seks-års-ydelse for videreuddannelse i undervisningssektoren — tildeling alene til vedtægtsmæssige tjenestemænd
Konklusion
§ 4, stk. 1, i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, indgået den 18. marts 1999, som findes i bilaget til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den er til hinder for nationale forskrifter, såsom de i hovedsagen omhandlede, der uden nogen objektiv begrundelse udelukkende indrømmer professorer, der er ansat som vedtægtsmæssige tjenestemænd, ret til at modtage seks-års-ydelse, hvorved professorer, der er ansat som midlertidige tjenestemænd, afskæres herfra, når disse to kategorier af arbejdstagere i relation til oppebørsel af denne ydelse befinder sig i sammenlignelige situationer.
(1) EUT C 25 af 28.1.2010.
Full & Egal Universal Law Academy