12.1.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 9/23
Domstolens kendelse (Første Afdeling) af 4. oktober 2012 — Pelckmans Turnhout NV mod Walter Van Gastel Balen NV, Walter Van Gastel NV, Walter Van Gastel Schoten NV og Walter Van Gastel Lifestyle NV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank van koophandel te Antwerpen — Belgien)
(Sag C-559/11) (1)
(Procesreglementets artikel 92, stk. 1, artikel 103, stk. 1, og artikel 104, stk. 3, første afsnit - direktiv 2005/29/EF - urimelig handelspraksis - national lovgivning der forbyder en forretning at holde åbent syv dage om ugen)
2013/C 9/38
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank van koophandel te Antwerpen
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pelckmans Turnhout NV
Sagsøgte: Walter Van Gastel Balen NV, Walter Van Gastel NV, Walter Van Gastel Schoten NV og Walter Van Gastel Lifestyle NV
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Rechtbank van koophandel te Antwerpen — fortolkning af artikel 34, 35, 49 og 56 TEUF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450/EØF, direktiv 97/7/EF, direktiv 98/27/EF og direktiv 2002/65/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) (EUT L 149, s. 22) — begrebet virksomheders handelspraksis over for forbrugerne — en forretning holder åbent syv dage om ugen og reklamere herom.
Konklusion
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af direktiv 84/450/EØF, direktiv 97/7/EF, direktiv 98/27/EF, direktiv 2002/65/EF og forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«) skal fortolkes således, at det ikke finder anvendelse på en national lovgivning, som den i hovedsagen omhandlede, som ikke forfølger forbrugerbeskyttelsesformål.
(1) EUT C 32 af 4.2.2012.
Full & Egal Universal Law Academy