3.8.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 225/42
Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 16. maj 2013 — Consulta Regionale Ordine Ingegneri della Lombardia m.fl. mod Comune di Pavia (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato — Italien)
(Sag C-564/11) (1)
(Procesreglementets artikel 99 - offentlige kontrakter - direktiv 2004/18/EF - artikel 1, stk. 2, litra a) og d) - tjenesteydelser - undersøgelse og teknisk og videnskabelig rådgivning med hensyn til udarbejdelse af retsakter, som udgør lokalplanen for kommunen - kontrakt indgået mellem to offentlige enheder, herunder et universitet - offentlig institution, der kan optræde som økonomisk aktør)
2013/C 225/71
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Consulta Regionale Ordine Ingegneri della Lombardia, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Brescia, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Como, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Cremona, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Lecco, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Lodi, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Milano, Ordine degli Ingegneri della Provincia di Pavia og Ordine degli Ingegneri della Provincia di Varese
Sagsøgt: Comune di Pavia
Procesdeltager: Università degli Studi di Pavia
Sagens genstand
Anmodning om præjudiciel afgørelse — Consiglio di Stato — fortolkning af artikel 1, stk. 2, litra a) og d), artikel 2, artikel 28 i og bilag II, kategori 8 og 12, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114) — tildeling af kontrakten uden for de procedurer for indgåelse af kontrakter, som er fastsat ved direktivet — kontrakt indgået mellem to offentlige myndigheder, i henhold til hvilken tjenesteyderen er et universitet, og modydelsen ikke består i et egentligt vederlag
Konklusion
De EU-retlige regler om offentlige kontrakter er til hinder for nationale bestemmelser, der tillader, at to offentlige institutioner uden udbud indgår en samarbejdsaftale med hinanden, når en sådan kontrakt ikke har til formål at sikre gennemførelsen af en for disse institutioner fælles public service-opgave, ikke udelukkende reguleres ud fra overvejelser og krav, der vedrører forfølgelsen af formål af almen interesse, og når den indebærer, at en privat tjenesteyder opnår en favorabel situation i forhold til sine konkurrenter, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
(1) EUT C 73 af 10.3.2012.
Full & Egal Universal Law Academy