21.12.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 377/2
Domstolens kendelse af 3. oktober 2013 — Luigi Marcuccio mod Europa-Kommissionen
(Sag C-617/11 P) (1)
(Appel - placering - forflyttelse uden ansøgning - afgørelse om omplacering fra et tredjeland til Kommissionens hovedkontor i Bruxelles (Belgien) - Rettens annullation af en afgørelse efter Domstolens hjemvisning - erstatning af en skade, som angiveligt er forårsaget af ophævelsen af en afgørelse om omplacering)
2013/C 377/02
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Luigi Marcuccio (ved advokat G. Cipressa)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Berardis-Kayser, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 14. september 2011 i sag T-236/02, Marcuccio mod Kommissionen, hvorved Retten delvis frifandt Europa-Kommissionen dels for en påstand om annullation af Kommissionens afgørelse af 18. marts 2002 om omplacering af sagsøgeren fra Kommissionens delegation i Luanda (Angola) til Generaldirektoratet for Udvikling i Bruxelles (Belgien), af alle forudgående, konnekse og/eller afledte retsakter, i særdeleshed de retsakter, der vedrører en eventuel ansættelse af en anden tjenestemand i sagsøgerens stilling, samt af Kommissionens skrivelser af 13. og 14. november 2001 og af udtalelsen eller udtalelserne fra Styringsudvalget for Kommissionens Delegationer, dels for en påstand om tilkendelse af de tillæg, der var forbundet med sagsøgerens tjeneste i Angola samt om tilkendelse af en erstatning for det lidte tab — ret til forsvar — manglende begrundelse — urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Luigi Marcuccio betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 25 af 28.1.2012.
Full & Egal Universal Law Academy