23.2.2013
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 55/2
Domstolens kendelse af 13. december 2012 — Transcatab SpA, in liquidazione mod Europa-Kommissionen
(Sag C-654/11 P) (1)
(Appel - konkurrence - karteller - det italienske marked for køb og første forarbejdning af råtobak - prisfastsættelse og markedsdeling - et datterselskabs ulovlige adfærd tilregnet dets moderselskab - uskyldsformodning - ret til forsvar - begrundelsespligt - ligebehandlingsprincippet)
2013/C 55/03
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Transcatab SpA, in liquidazione (ved avvocato G. Mastrantonio)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen (ved L Malferrari, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 5. oktober 2011 i sag T-39/06 Transcatab mod Kommissionen, hvorved Retten frifandt Kommissionen for en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning K(2005) 4012 endelig af 20. oktober 2005 om en procedure i henhold til artikel 81, stk. 1, (EF) (sag COMP/C.38.281/B.2 — Råtobak — Italien) og en påstand om nedsættelse af den bøde, som Transcatab blev pålagt ved denne beslutning, og hvorved Retten ikke tog Kommissionens modpåstand om forhøjelse af nævnte bøde til følge — det italienske marked for køb og første forarbejdning af råtobak — et moderselskabs ansvar for overtrædelser af konkurrencereglerne begået af dets datterselskaber — afkræftelig formodning i tilfælde af ejerskab af 100 % af selskabskapitalen — grundlæggende principper om bevisbyrde — begrundelsespligt — retten til forsvar — princippet om ligebehandling
Konklusion.
1)
Appellen forkastes.
2)
Transcatab SpA betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 49 af 18.2.2012.
Full & Egal Universal Law Academy