9.4.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 113/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Timișoara (Rumænien) den 2. februar 2011 — SC Volksbank România SA mod Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor CRPC ARAD TIMIȘ
(Sag C-47/11)
2011/C 113/13
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Judecătoria Timișoara
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SC Volksbank România SA
Sagsøgt: Autoritatea Națională pentru Protecția Consumatorilor — Comisariatul Județean pentru Protecția Consumatorilor (CRPC) ARAD TIMIȘ
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 30, stk. 1, i direktiv 2008/48 (1) fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for, at medlemsstaterne fastsætter, at den nationale lov til gennemførelse af direktivet også finder anvendelse på aftaler, som er indgået før de nationale bestemmelser trådte i kraft?
2)
Skal artikel 22, stk. 1, i direktiv 2008/48 fortolkes således, at der hermed indføres en fuldstændig harmonisering inden for området forbrugerkreditaftaler, som forbyder medlemsstaterne:
2.1.
at udvide anvendelsesområdet for bestemmelserne i direktiv 2008/48 til aftaler, som udtrykkeligt er udelukket fra anvendelsesområdet for nævnte direktiv (såsom aftaler om realkreditlån), eller
2.2.
at indføre yderligere forpligtelser for kreditinstitutterne for så vidt angår hvilke provisioner disse kan opkræve i sådanne forbrugerkreditaftaler, der er omfattet af den nationale gennemførelsesbestemmelses anvendelsesområde?
3)
Såfremt delspørgsmålene i det andet spørgsmål besvares benægtende, skal principperne om fri udveksling af tjenesteydelser og kapitalens frie bevægelighed fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat indfører foranstaltninger, der forbyder kreditinstitutterne i forbrugerkreditaftaler at anvende bankgebyrer, som ikke figurerer i listen over tilladte provisioner, uden at sidstnævnte er definerede i den berørte medlemsstats lovgivning?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133, s. 66).
Full & Egal Universal Law Academy