14.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 145/7
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hessisches Landessozialgericht, Darmstadt (Tyskland) den 10. februar 2011 — Land Hessen ved Regierungspräsidium Gieβen mod Florence Feyerbacher
(Sag C-62/11)
2011/C 145/09
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Hessisches Landessozialgericht, Darmstadt (Tyskland)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Land Hessen ved Regierungspräsidium Gieβen
Sagsøgt: Florence Feyerbacher
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er aftalen af 18. september 1998 mellem Forbundsrepublikken Tysklands regering og Den Europæiske Centralbank (ECB) om ECB’s hjemsted (hjemstatsaftalen) en del af unionsretten, der har forrang for national ret, eller er den en folkeretlig aftale?
2)
Skal artikel 15 i hjemstatsaftalen i forbindelse med artikel 36 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) fortolkes indskrænkende, således at betaling af ydelser til ECB’s ansatte i henhold til tysk socialret kun er udelukket, når de ansatte i medfør af »ansættelsesvilkårene« modtager en tilsvarende social ydelse fra ECB?
3)
Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende:
a)
Skal de nævnte forskrifter fortolkes således, at de er til hinder for anvendelse af en national forskrift, hvorefter familieydelser kun tilkendes efter territorialprincippet?
b)
Kan Domstolens udtalelser i Bosmann-sagen (sag C-352/06, Sml. 2008 I, s. 3827, præmis 31-33) overføres på anvendelsen af de nævnte forskrifter? Indebærer artikel 15 i hjemstatsaftalen i forbindelse med ESCB-statuttens artikel 36 og ECB’s vedtægter, at Forbundsrepublikken Tyskland ikke har kompetence til at yde familieydelser til ansatte ved ECB, der er bosat på dens område?
Full & Egal Universal Law Academy