21.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 152/12
Appel iværksat den 1. marts 2011 af August Storck KG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 17. december 2010 i sag T-13/09 — August Storck KG mod KHIM
(Sag C-96/11 P)
2011/C 152/21
Processprog: tysk
Parter
Appellant: August Storck KG (ved Rechtsanwälte T. Reher, P. Goldenbaum, I. Rohr og T. Melchert)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
De for førsteinstansen nedlagte påstande tages til følge, og der træffes endelig afgørelse i sagen, subsidiært hjemvises sagen til Retten.
—
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Den foreliggende appel er iværksat til prøvelse af Rettens dom, hvorved den forkastede appellantens påstand om annullation af afgørelsen truffet den 12. november 2008 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) om afslag på appellantens ansøgning om registrering af et tredimensionalt varemærke, der består af formen på en chokolademus.
Appellanten har gjort følgende tre anbringender gældende:
I. Tilsidesættelse af artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94
1)
Retten har i flere henseender lagt en urigtig opfattelse af begrebet fornødent særpræg til grund, anvendte derved artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94 ukorrekt og fastslog med urette, at det ansøgte varemærke ikke havde fornødent særpræg.
2)
Retten begik en retlig fejl ved at vurdere det ansøgte varemærke på baggrund af retspraksis om tredimensionale varemærker uden grafiske elementer eller ordbestanddele, selvom det ansøgte varemærke har et grafisk element i form af et basrelief. Varemærket skulle have været bedømt i henhold til de for figurmærker gældende grundsætninger.
3)
Retten vurderede ukorrekt den omstændighed, at formen på et produkt udover et identifikationsformål også kan forfølge andre formål, f.eks. æstetiske formål, uden at dette skader det oprindelige fornødne særpræg ved et tredimensionalt varemærke.
4)
Retten fortolkede »normalt ikke« i betydningen »sædvanligvis ikke« og udelukkede dermed den mulighed, at forbrugere af konfekture allerede er vant til tilsvarende tredimensionelle varemærker som det ansøgte og derfor således er i stand til at anse det for at have fornødent særpræg. Herved forstod Retten ikke betydningen af produktformer til identifikation af varer på det i denne forbindelse relevante marked for konfekture korrekt og undlod derfor at iagttage det retlige kriterium for bevis for fornødent særpræg af tredimensionale varemærker i konfekture-industrien, for så vidt som sådanne tredimensionale varemærker er baseret på henholdsvis dyr og/eller andre levende væsener eller en kombination af elementer fra forskellige levende væsener.
5)
Retten begik en retlig fejl ved at foretage en sondring mellem »dekorativ udformning« på den ene side og »analytisk betragtning« på den anden side og undlod også herved at tage hensyn til den omstændighed, at varemærker skal vurderes på grundlag af helhedsindtrykket.
6)
Kombinationen af disse retlige fejl førte til, at Retten fastslog, at der ikke forelå fornødent særpræg til trods for, at en rigtig korrekt anvendelse af 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 40/94, ville have ført til, at der forelå fornødent særpræg.
II. Manglende iagttagelse af pligten til at høre parten
7)
Idet Retten i sin afgørelse undlod at tage hensyn til store dele af appellantens anbringender, tilsidesatte Retten appellantens ret til at blive hørt.
III. Tilsidesættelse af artikel 73, stk. 1, i forordning nr. 40/94 (begrundelsespligten)
8)
Retten støttede sin dom på en antagelse om, at det ikke var godtgjort, at der foreligger udtalt individualitet ved den figur, der er genstand for varemærket, til trods for den omstændighed, at det i henhold til pligten til at søge sagen oplyst, påhviler Harmoniseringskontoret gennem fremlæggelse af sammenlignelige varemærker, der er kendt på markedet, at afkræfte figurens individualitet.
9)
For så vidt som Retten i sin afgørelse ganske vist tog hensyn til dele af appellantens anbringender, men ikke vurderede disse eller henviste til dem, tilsidesatte Retten sin pligt til på forståelig vis at begrunde afgørelsen.
Full & Egal Universal Law Academy