14.5.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 145/12
Appel iværksat den 2. marts 2011 af Helena Rubinstein og L’Oréal til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 16. december 2010 i sag T-345/08, Helena Rubinstein SNC og L’Oréal SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Allergan, Inc.
(Sag C-100/11 P)
2011/C 145/17
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Helena Rubinstein SNC og L’Oréal SA (ved Rechtsanwalt A. von Mühlendahl)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Allergan, Inc.
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
ophævelse af dom afsagt af Retten den 16. november 2010 i de forenede sager T-345/08 og T-357/08
—
de af Allergan, Inc. iværksatte appeller til prøvelse af annullationsafdelingens afgørelser af 28. marts 2007 i sag 1118 C (Helena Rubinstein SNC, BOTOLIST) og af 4. april 2007 i sag 1120 C (L’Oréal SA, BOTOCYL), forkastes
—
Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med appelsagen og sagen for Retten, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for appelkammeret.
Anbringender og væsentligste argumenter
appellanten gør gældende, at den appellerede dom bør ophæves på baggrund af følgende anbringender:
Retten har tilsidesat artikel 52, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen (1), sammenholdt med artikel 8, stk. 5, i EF-varemærkeforordningen, idet den fastslog, at Harmoniseringskontoret med rette fandt, at de ældre varemærker, som Allergan, Inc. havde påberåbt sig, var velrenommerede, og at brugen af de anfægtede registreringer ville medføre en utilbørlig udnyttelse af de ældre varemærkers særpræg eller renommé.
Retten har tilsidesat artikel 115 i EF-varemærkeforordningen, sammenholdt med artikel 1, regel 38, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 (2) af 13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 40/94 om EF-varemærker, med senere ændringer (herefter »regel 38« og »forordning nr. 2868/95«), idet den tog hensyn til beviser, der ikke var blevet indgivet på processproget.
Retten har tilsidesat artikel 63 i EF-varemærkeforordningen, idet den vurderede og stadfæstede de anfægtede afgørelser på baggrund af fejlagtige retlige normer.
Retten har tilsidesat artikel 73 i EF-varemærkeforordningen, idet den fastslog, at de anfægtede afgørelser ikke var utilstrækkeligt begrundede.
(1) EFT L 11, s. 1.
(2) EFT L 303, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy