25.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 186/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Østrig) den 21. marts 2011 — Compass-Datenbank GmbH mod Republikken Østrig
(Sag C-138/11)
2011/C 186/20
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Compass-Datenbank GmbH
Sagsøgt: Republikken Østrig
Procesdeltager: Bundeskartellanwalt, Bundeswettbewerbsbehörde
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at en offentlig myndighed driver erhvervsvirksomhed, såfremt den lagrer data, som virksomheder har meddelt den i medfør af en lovbestemt oplysningspligt, i en database (selskabsregister), som myndigheden mod betaling giver indsigt i og/eller lader fremstille udskrifter af, men derudover forbyder enhver anvendelse af?
Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:
2)
Foreligger der en erhvervsmæssig aktivitet, såfremt den offentlige myndighed under påberåbelse af en sui generis-beskyttelsesret i sin egenskab af opretter af en database forbyder udnyttelse, som ikke blot omfatter indsigt og fremstilling af udskrifter?
Såfremt spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende:
3)
Skal artikel 102 TEUF fortolkes således, at principperne i dom af 6.4.1995, forenede sager 241/91 og 242/91, Magill TV Guide, og af 29.4.2004, sag C-418/01, IMS Health (»essential facilities-doktrinen«), ligeledes skal anvendes, selv om der ikke foreligger noget »marked i tidligere led«, fordi de beskyttede data indsamles som led i myndighedsudøvelse og lagres i en database(selskabsregister)?
Full & Egal Universal Law Academy