18.6.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 179/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundeskommunikationssenat (Østrig) den 4. april 2011 — Publikumsrat des Österreichischen Rundfunks mod Österreichischer Rundfunk
(Sag C-162/11)
2011/C 179/20
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Bundeskommunikationssenat
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Publikumsrat des Österreichischen Rundfunks
Sagsøgt: Österreichischer Rundfunk
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 1, litra c), og artikel 10, 11 og artikel 18, stk. 3, i Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (1) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 19. juni 1997 om ændring af direktiv 89/552 (2), fortolkes således, at et tv-spredningsforetagendes meddelelser, uanset af hvilken art, i foretagendets programmer og udsendelser vedrørende egne (ukodede) programmer og udsendelser er omfattet af begrebet »fjernsynsreklame« [artikel 1, litra c)], og at bl.a. bestemmelserne om adskillelse og mulighed for identificering i artikel 10 og om placering af reklamer i artikel 11 følgelig også finder anvendelse på sådanne meddelelser?
(1) EFT L 289, s. 23.
(2) EFT L 202, s. 60.
Full & Egal Universal Law Academy