2.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 194/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) den 8. april 2011 — Football Dataco Ltd, Scottish Premier League Ltd, Scottish Football League og PA Sport UK Ltd mod Sportradar GmbH (et firma indregistreret i Tyskland) og Sportradar (et firma indregisreret i Schweiz)
(Sag C-173/11)
2011/C 194/13
Processprog: engelsk
Den forelæggende ret
Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division)
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Football Dataco Ltd, Scottish Premier League Ltd, Scottish Football League og PA Sport UK Ltd
Sagsøgt: Sportradar GmbH (et firma indregistreret i Tyskland) og Sportradar (et firma indregisreret i Schweiz)
Præjudicielle spørgsmål
1)
Såfremt en part uploader data fra en database, der er beskyttet af sui generis-retten i henhold til direktiv 96/9/EF (1) (herefter »databasedirektivet«), på sin webserver, der forefindes i medlemsstat A, og webserveren som svar på anmodninger fra en bruger i en anden medlemsstat B sender sådanne data til den pågældende brugers computer, således at dataene lagres i denne computers hukommelse og vises på dens skærm
a)
foretager den pågældende part da »udtræk« eller »genanvendelse« ved at sende dataene?
b)
sker den pågældende parts udtræk og/eller genanvendelse
i)
kun i A
ii)
kun i B, eller
iii)
i både A og B?
(1) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 96/9/EF af 11.3.1996 om retlig beskyttelse af databaser, EFT L 77, s. 20.
Full & Egal Universal Law Academy