23.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 219/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gdańsku (Republikken Polen) den 9. maj 2011 — Fortuna Sp. z o.o. mod Dyrektor Izby Celnej w Gdyni
(Sag C-213/11)
2011/C 219/06
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Wojewódzki Sąd Administracyjny w Gdańsku
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Fortuna Sp. z o.o.
Sagsøgt: Dyrektor Izby Celnej w Gdyni
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (1) fortolkes således, at en »teknisk forskrift«, som skal fremsendes til Kommissionen i udkast i henhold til direktivets artikel 8, stk. 1, omfatter en retsforskrift, der forbyder ændring af tilladelser til at drive virksomhed med automatspil med mindre gevinster, i det omfang ændringen vedrører stedet for udbud af spil?
(1) Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22.6.1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 204, s. 37), som ændret ved Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af 20.7.1998 om ændring af direktiv 98/34/EF om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter (EFT L 217, s. 18).
Full & Egal Universal Law Academy