9.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 204/17
Appel iværksat den 13. maj 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. marts 2011 i de forenede sager T-122/07 – T-124/07, Siemens AG Österreich m.fl. mod Kommissionen
(Sag C-231/11 P)
2011/C 204/31
Processprog: tysk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved A. Antoniadis, R. Sauer og N. von Lingen, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Siemens AG Österreich, VA Tech Transmission & Distribution GmbH & Co. KEG, Siemens Transmission & Distribution Ltd, Siemens Transmission & Distribution SA og Nuova Magrini Galileo SpA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
For det første, principalt:
—
Punkt 2 i domskonklusionen i Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07 ophæves, i det omfang det beror på Rettens konstatering i præmis 157 i den anfægtede dom, hvorefter Kommissionen er forpligtet til at fastlægge de enkelte selskabers respektive andel af de beløb, som er pålagt dem som solidariske skyldnere.
—
Punkt 3 i domskonklusionen i Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 – T-124/07 ophæves, i det omfang Retten i overensstemmelse med konstateringerne i præmis 158 sammenholdt med præmis 245, 247, 262 og 263 i den anfægtede dom fastsætter nye bødebeløb, herunder bestemmer hvilken andel af bødebeløbet, som hvert enkelt selskab hæfter for.
For det andet, subsidiært:
—
Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 — T-124/07 ophæves, i det omfang Kommissionen i henhold til præmis 157 i den anfægtede dom pålægges en forpligtelse til at fastlægge de enkelte selskabers respektive andel af de beløb, som er pålagt dem som solidariske skyldnere.
—
Rettens dom af 3. marts 2011 i forenede sager T-122/07 — T-124/07 ophæves, i det omfang Retten i henhold til konstateringen i præmis 158 i den anfægtede dom i præmis 245, 247, 262 og 263 fastlægger, hvilken andel af bødebeløbet hvert enkelt selskab hæfter for, og herved ændrer Kommissionens beslutning af 24. januar 2007 (K(2006) 6762 endelig) i sag COMP/38.899 — gasisoleret koblingsudstyr.
For det tredje:
Kommissionen frifindes for søgsmålene i sag T-122/07, T-123/07 und T-124/07 med hensyn til påstanden om annullation af artikel 2, litra j), k), og l), i beslutning K(2006) 6762 endelig.
For det fjerde:
—
De appelindstævnte og sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger både under appelsagen og sagen i første instans.
Anbringender og væsentligste argumenter
1)
Det strider mod de begrænsninger, som Kommissionen er underlagt i medfør af de i artikel 23 forordning nr. 1/2003 fastsatte beføjelser og pligter, og griber ind i de nationale retssystemers kompetence at pålægge Kommissionen en forpligtelse til at fastsætte individuelle hæfteandele blandt solidarisk skyldnere. Disse beføjelser og pligter angår det eksterne forhold, dvs. pålæggelse af bøder og i givet fald fastsættelse af solidarisk hæftelse for beslutningens adressater. Det interne forhold mellem solidarisk skyldnere, som resulterer af fastlæggelsen af solidarisk hæftelse, herunder eventuelle regreskrav mellem solidarisk skyldnere, henhører derimod hovedsageligt under medlemsstaternes kompetence.
2)
Retten har overskredet grænserne for sin fulde prøvelsesret ved overfor nationale domstole bindende at fastlægge hæftelsesandelene i interne forhold, hvad angår eventuelle udligningskrav.
3)
Det kan ikke udledes af det i denne henseende af Retten påberåbte princip om individuel straf og strafudmåling, at Kommissionen er underlagt en pligt, som hævdet af Retten, til indgående at regulere de retsvirkninger, som følger af solidarisk hæftelse. Det ville desuden være i modstrid med princippet om virksomheders ansvar for tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF.
4)
Retten har dømt ultra petita og i strid med kontradiktionsprincippet, idet den ved fordeling af hæftelsesansvar i interne forhold implicit ændrede beslutningen uden hverken påstand herom eller tilstrækkelig behandling heraf.
5)
Retten har desuden tilsidesat sin begrundelsespligt, idet de tilgrundliggende betragtninger ikke fremgår af dommen med tilstrækkelig klarhed, og idet Retten ikke har behandlet de af Kommissionen fremsatte argumenter om solidarisk hæftelse.
6)
Endelig griber Retten ind i Kommissionens skønsbeføjelse ved bestemmelse af hæftelsessubjekterne.
Full & Egal Universal Law Academy