13.8.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 238/4
Sag anlagt den 17. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
(Sag C-236/11)
2011/C 238/06
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved C. Soulay og D. Recchia, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Den Italienske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Republikken Italien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 306-310 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), idet den også har anvendt særordningen for rejsebureauer på tilfælde, hvor rejsen sælges til en anden person end den rejsende.
—
Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen er af den opfattelse, at Den Italienske Republiks anvendelse af særordningen for rejsebureauer, hvorefter denne ikke er begrænset til tjenesteydelser til de rejsende som fastsat i henhold til direktivet, men er udvidet til ligeledes at omfatte ydelser mellem rejsebureauer indbyrdes, er i strid med bestemmelserne i momslovgivningen.
(1) EFT L 347, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy