16.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 211/18
Appel iværksat den 19. maj 2011 af World Wide Tobacco España, S.A. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 8. marts 2011 i sag T-37/05, World Wide Tobacco España mod Kommissionen
(Sag C-240/11 P)
2011/C 211/35
Processprog: spansk
Parter
Appellant: World Wide Tobacco España, S.A. (ved abogados M. Odriozola og A. Vide)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom i sag T-37/05 ophæves delvist.
—
Den bøde, der er pålagt sagsøgeren, nedsættes.
—
Kommissionen tilpligtes at bære sagens omkostninger for begge instanser.
Anbringender og væsentligste argumenter
For det første har appellanten gjort gældende, at Kommissionen tilsidesatte princippet om ligebehandling ved at pålægge WWTE (World Wide Tobacco España, S.A.) en afskrækkelsesfaktor, der var strengere end dem, som anvendtes over for andre forarbejdningsvirksomheder. Kommissionen pålagde WWTE en afskrækkelsesfaktor, fordi den tilhørte en multinational koncern med en betydelig økonomisk og finansiel styrke. Den omstændighed, at WWTE agerede — hvilket ikke er tilfældet — under afgørende indflydelse fra dets moderselskaber, blev kun betragtet som en supplerende faktor.
Subsidiært har appellanten gjort gældende, at Domstolen bør foretage en ny beregning af multiplikationsfaktoren, såfremt den finder at et af moderselskaberne ikke er ansvarlige for WWTE’s adfærd. Retten burde ikke afvise WWTE’s påstande med den begrundelse, at WWTE i sin stævning ikke havde inkluderet påstandene fra sine moderselskaber, eftersom det tilkommer moderselskaberne at anfægte det ansvar, der er pålagt dem, og ikke datterselskabet. Under alle omstændigheder har de afsagte domme og de domme, der skal afsiges i moderselskabernes sager, herunder også dommen i sagen T-24/05, retskraft i forhold til solidarisk ansvarlige parter.
Endvidere burde Retten ikke på grund af manglende klarhed afvise appellantens anbringende om, at Kommissionen havde pålagt en bøde, som tilsidesatte grænsen på 10 % af faktureringsbeløbet, da moderselskaberne ikke var ansvarlige. Begrundelserne er identiske med dem, der er fremført i det foregående afsnit: Kun moderselskaberne kan bestride de klagepunkter, der er rejst over for dem, og den afsagte dom har retskraft i forhold til solidarisk ansvarlige parter.
Endelig har Kommissionen tilsidesat retningslinjerne for beregningen af bøder, idet den ikke har taget højde for, at i 1996 og 1997 opfyldte WWTE ikke aftalerne. Appellanten er desuden af den opfattelse, at da Kommissionen ikke har foretaget en udtrykkelig henvisning til denne formildende omstændighed i den anfægtede beslutning, kan den ikke foregive, at den har taget højde herfor.
Full & Egal Universal Law Academy