23.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 219/10
Sag anlagt den 20. maj 2011 — Europa-Kommissionen mod Den Hellenske Republik
(Sag C-244/11)
2011/C 219/13
Processprog: græsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Zavvos og E. Montaguti)
Sagsøgt: Den Hellenske Republik
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF om de frie kapitalbevægelser og til artikel 49 TEUF om etableringsfriheden, idet den har vedtaget de godkendelseskriterier, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, i forening med artikel 11, stk. 2, i den græske lov 3631/2008, og de godkendelseskriterier, der er fastsat i denne lovs artikel 11, stk. 3.
—
Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen har gjort gældende, at kravet om forudgående godkendelse fra Diypourgiki Epitropi Apokratikopoiiseon (det interministerielle privatiseringsnævn) af erhvervelse af stemmerettigheder svarende til 20 % eller mere af den samlede selskabskapital i selskaber af national strategisk betydning, skal undergives, således som det er fastsat i artikel 11, stk. 1, i forening med artikel 11, stk. 2, i lov 3613/2008, indebærer en hindring for de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF) og etableringsfriheden (artikel 49 TEUF). Selv som disse foranstaltninger, således som den græske regering har anført, ikke er diskriminerende, kan de afholde virksomheder fra at investere deres kapital i selskaber af national strategisk betydning og derfor fra etablering i Grækenland.
Kommissionen har videre gjort gældende, at artikel 11, stk. 3, i lov 3613/2008 som fastsætter mekanismen med ex post kontrol fra økonomi- og finansministeren med hensyn til visse selskabsanliggender af stor betydning, kan hindre de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF) og etableringsfriheden (artikel 49 TEUF), eftersom bestemmelsen giver staten beføjelse til at annullere afgørende beslutninger fra selskabet af administrative grunde, der er indtrådt efterfølgende, og som ikke er kendt på forhånd. Aktionærernes skøn med hensyn til gennemførelsen af deres afgørelser er begrænset, og deres faktiske deltagelse i ledelsen og kontrollen med selskaber af national strategisk betydning — og følgelig også deres etablering i Grækenland — er begrænset.
Den græske regering har gjort gældende, at den anfægtede lov er begrænset til kun at omhandle privatisering af seks statskontrollerede selskaber af strategisk national betydning. Kommissionen har derimod gjort gældende, at lovens anvendelsesområde i princippet fortsat er uklart, da hverken de selskaber, der sigtes til, eller de sektorer, der omfattes af de nye reglers anvendelsesområde, er specificeret i loven, med det resultat, at loven fortsat er tvetydig ikke blot med hensyn til dens nuværende, men også dens fremtidige anvendelsesområde, og den frembyder således ikke den fornødne retssikkerhed.
Den græske regering har angivet, at lovens eneste formål er at sikre hensynet til almenhedens interesse, at offentlige tjenester leveres og at netværk drives på kontinuerlig og smidig måde. Ikke desto mindre har Kommissionen gjort gældende, at formålet med loven i tillæg hertil er at opretholde statens mulighed for at vælge en strategisk investor for selskaber af national strategisk betydning, at forbedre selskabernes konkurrencedygtighed og at sikre privatisering af selskaber af strategisk betydning for samfundsøkonomien på gennemsigtige betingelser. Kommissionen har anført, at selv hvis de anfægtede bestemmelser — i strid med Domstolens praksis, hvorefter en godkendelsesordning »skal bygge på objektive kriterier, der ikke er udtryk for forskelsbehandling og på forhånd er kendt af de berørte virksomheder, og enhver person, der udsættes for en sådan restriktiv foranstaltning, skal kunne have retsmidler til rådighed« (1) — skulle kunne begrundes med henvisning til almenhedens interesse, er kriterierne for godkendelse uegnede til at opnå det formål, der er henvist til i loven. Privatiseringskriterierne (krav om forudgående godkendelse samt ex post kontrol med mulighed for annullation af selskabets beslutninger), som er fastsat i de anfægtede bestemmelser, er ikke klare, objektive og præcist defineret i loven, og de er uden forbindelse med de formål loven forfølger, idet de overlader et vidt skøn til myndighederne, hvilket indebærer efterfølgende pålæggelse af yderligere begrænsninger for privatiseringen af selskaber af national strategisk betydning, eventuelt begrænset adgang for investorer til privatiserede selskaber og sektorer, og manglende adgang for de nationale retter til at prøve de administrative myndigheders udøvelse af de beføjelser, de er tillagt i loven.
Kommissionen har gjort gældende, at Den Hellenske Republik ikke har givet tilstrækkelige forklaringer eller argumenter som begrundelse for de ovennævnte hindringer, og at artikel 11, stk. 1, i forening med artikel 11, stk. 2 og 3, i lov 3631/2008, der henholdsvis indfører ordningen med forudgående godkendelse og med ex post kontrol, er i strid med artikel 63 og 49 TEUF.
(1) Jf. dom i sag C-205/99, Analir m.fl., præmis 38, sag C-380/05, Centro Europa 7 Srl, præmis 116, sag C-367/98, Kommissionen mod Portugal, præmis 50, sag C-483/99, Kommissionen mod Frankrig, præmis 46, og sag C-463/00, Kommissionen mod Spanien, præmis 69.
Full & Egal Universal Law Academy