22.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vestre Landsret (Danmark) den 27. maj 2011, Dansk Funktionærforbund, Serviceforbundet som mandatar for Frank Frandsen mod Cimber Air A/S
(Sag C-266/11)
2011/C 311/24
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Vestre Landsret
Parter
Sagsøger: Dansk Funktionærforbund, Serviceforbundet som mandatar for Frank Frandsen
Sagsøgte: Cimber Air A/S
Præjudicielle spørgsmål
Skal Rådets direktiv 2000/78/EF (1) fortolkes således, at forbuddet heri mod enhver form for forskelsbehandling på grund af alder er til hinder for, at nationale forskrifter opretholder en kollektiv overenskomst mellem et luftfartsselskab og den faglige organisation for selskabets piloter, der fastsætter en seneste fratræden ved det fyldte 60. år, når denne overenskomstbestemmelse, der har været gældende også før ikrafttrædelsen af Rådets direktiv og før den nationale implementeringslovs ikrafttræden, har til formål at beskytte flysikkerheden baseret på en generel antagelse om nedsættelse af ydeevnen med alderen uden en konkret vurdering af den enkelte pilots ydeevne, men således, at den enkelte pilot efter ansøgning kan opnå fortsat ansættelse for et år ad gangen efter godkendelse af et nævn sammensat af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter?
(1) EFT L 303, s. 16
Full & Egal Universal Law Academy