30.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 226/17
Appel iværksat den 30. maj 2011 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 22. marts 2011 i sag T-369/07, Republikken Letland mod Europa-Kommissionen
(Sag C-267/11 P)
2011/C 226/32
Processprog: lettisk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved E. White og I. Rubene)
De andre parter i appelsagen: Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Slovakiet og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Republikken Letland betaler sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Det eneste anbringende, der fremsættes til støtte for appellen, vedrører den manglende overholdelse af fristen på tre måneder i artikel 9, stk. 3, i direktiv 2003/87/EF (1).
Kommissionen er af den opfattelse, at Retten i sin analyse kombinerede første og andet punktum i artikel 9, stk. 3, og denne fortolkning er følgelig ikke i overensstemmelse med de formål, der er anført i dette stykke.
Denne fortolkning af direktivets artikel 9, stk. 3, er i strid med den fortolkning, som Retten selv anlagde i en anden sag, hvori den med føje lagde til grund, at artikel 9, stk. 3, andet punktum, udgør et særskilt retsgrundlag.
Kommissionen støtter sin fortolkning af direktivets artikel 9, stk. 3, på bestemmelsens ordlyd, der også fuldt ud er i overensstemmelse med bestemmelsens formål. Hvis Kommissionen følgelig afviser medlemsstatens nationale plan for tildeling af kvoter for drivhusgasemissioner, skal medlemsstaten ændre denne plan under hensyn til de indvendinger, som Kommissionen er fremkommet med, og den kan ikke udføre planen, så længe Kommissionen ikke har accepteret ændringerne. Der er ikke fastsat en dato for denne positive afgørelse om godkendelse.
Kommissionen gør gældende, at den anfægtede afgørelse var en afgørelse vedrørende ændringerne til den nationale plan og ikke vedrørende selve den forelagte plan.
Da Retten ikke var af den opfattelse, at direktivets artikel 9, stk. 3, andet punktum, fastsatte en særskilt procedure, så den sig nødsaget til at anse de forelagte ændringer for en national plan, der på ny forelægges, og dermed at anvende fristen på tre måneder forkert.
(1) EUT L 275, s. 32.
Full & Egal Universal Law Academy