30.7.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 226/18
Sag anlagt den 1. juni 2011 — Europa-Kommissionen mod Irland
(Sag C-279/11)
2011/C 226/35
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved P. Oliver, som befuldmægtiget)
Sagsøgt: Irland
Sagsøgerens påstande
—
Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260 TEUF, idet Irland ikke har gennemført de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af Domstolens dom i sag C-66/06, Kommissionen med Irland.
—
Irland pålægges at betale Kommissionen et fast beløb på 4 174,80 EUR multipliceret med antallet af dage mellem domsafsigelsen i sag C-66/06 og enten dagen for Irlands opfyldelse af dommen eller den dag, hvor der afsiges dom i nærværende sag, idet det tidligste af disse tidspunkter lægges til grund.
—
Irland pålægges at betale Kommissionen en tvangsbøde på 33 080,32 EUR fra den dag, hvor der afsiges dom i nærværende sag, indtil dagen for Irlands opfyldelse af dommen i sagen C-66/06.
—
Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Næsten to og et halvt år efter Domstolens dom af 20. november 2008 i sag C-66/06, hvorved Domstolen fastslog, at Irland ikke havde truffet alle de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af artikel 2, stk. 1, og artikel 4, stk. 2-4, i Rådets direktiv 85/337/EØF (1), har Irland stadig ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af dommen. Kommissionen har derfor nedlagt påstand om, at Irland pålægges at betale en bøde og en tvangsbøde, der afspejler overtrædelsens grovhed og dennes indvirkning på virkeliggørelsen af de i fællesskabslovgivningen fastsatte mål.
(1) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27.6.1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175, s. 40).
Full & Egal Universal Law Academy