10.9.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 269/28
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg (Tyskland) den 27. juni 2011 — Rainer Reimann mod Philipp Halter GmbH & Co. Sprengunternehmen KG
(Sag C-317/11)
2011/C 269/53
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Landesarbeitsgericht Berlin-Brandenburg
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Rainer Reimann
Sagsøgt: Philipp Halter GmbH & Co. Sprengunternehmen KG
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er artikel 31 i charteret om grundlæggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (1) til hinder for en national bestemmelse som den i BUrlG’s § 13, stk. 2, hvorefter varigheden af den årlige mindsteferie på fire uger i visse brancher kan nedsættes ved kollektiv overenskomst?
2)
Er artikel 31 i charteret om grundlæggende rettigheder og artikel 7, stk. 1, i direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden til hinder for en national overenskomstbestemmelse som den i Bundesrahmentarifvertrag Bau, hvorefter der ikke optjenes ferie i år, hvori der på grund af sygdom ikke opnås en vis bruttolønsum?
3)
Såfremt spørgsmål 1 og 2 besvares bekræftende, spørges:
Kan en bestemmelse som den i BUrlG’s § 13, stk. 2, i så fald ikke finde anvendelse?
4)
Såfremt spørgsmål 1-3 besvares bekræftende, spørges:
Gælder der med hensyn til gyldigheden af bestemmelsen i BUrlG’s § 13, stk. 2, og bestemmelserne i Bundesrahmentarifvertrag Bau en berettiget forventning for så vidt angår perioder før den 1. december 2009, hvor Lissabontraktaten og charteret om grundlæggende rettigheder trådte i kraft? Skal Bundesrahmentarifvertrag Baus overenskomstparter indrømmes en frist, inden for hvilken de selv kan aftale en anden bestemmelse?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4.11.2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299, s. 9).
Full & Egal Universal Law Academy