8.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 298/11
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour administrative (Luxembourg) den 18. juli 2011 — Caves Krier Frères SARL mod Directeur de l'Administration de l'emploi
(Sag C-379/11)
2011/C 298/22
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour administrative
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Caves Krier Frères SARL
Sagsøgt: Administration de l'emploi
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel L. 541-1, stk. 1, i den luxembourgske code du travail i overensstemmelse med EU-retten, og nærmere bestemt artikel 21 og 45 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt som bestemmelsen alene giver private arbejdsgivere ret til at opnå tilbagebetaling af arbejdsgiverens og den forsikredes andel af socialsikringsbidraget ved ansættelse af arbejdsløse, der er ældre end 45 år, uanset om de har modtaget arbejdsløshedsydelse, på betingelse af, at disse har været tilmeldt et luxembourgsk arbejdsformidlingskontor som arbejdssøgende i mindst en måned, mens arbejdsgivere, der ansætter arbejdsløse, der er tilmeldt som arbejdssøgende hos tilsvarende udenlandske organer, ikke har en sådan ret?
Full & Egal Universal Law Academy