8.10.2011
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 298/12
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen Sad Varna (Bulgarien) den 18. juli 2011 — M SAT CABLE AD mod Nachalnik na Mitnicheski punkt — Varna Zapad pri Mitnitsa Varna
(Sag C-382/11)
2011/C 298/24
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen Sad Varna
Parter i hovedsagen
Sagsøger: M SAT CABLE AD
Sagsøgt: Nachalnik na Mitnicheski punkt — Varna Zapad pri Mitnitsa Varna
Præjudicielle spørgsmål
1)
Hvad forstås ved begrebet »internet« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008 (1)), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?
2)
Hvad forstås ved begrebet »modem« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?
3)
Hvad forstås ved begreberne »modulation« og »demodulation« som omhandlet i de forklarende bemærkninger til De Europæiske Fællesskabers kombinerede nomenklatur for 2009 (Kommissionens forordning nr. 1031/2008 af 19.9.2008), som er offentliggjort i EUT af 30. maj 2008 (C 133, s. 1) (ændring vedrørende [org. s. 14] underposition 8528 90 00, 8528 71 13 og 8528 71 90), når det drejer sig om tarifering af en vare under TARIC-kode 8528711300?
4)
Hvilken af apparat set-topboks TF6100EMC’s funktioner er den relevante funktion (hovedfunktion), hvorefter apparatet skal tariferes: modtagelse af fjernsynssignaler eller anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet?
5)
For det tilfælde, at apparat set-topboks TF6100EMC’s relevante funktion (hovedfunktion) er anvendelse af et modem, der muliggør en interaktiv informationsudveksling, for at opnå adgang til internettet, er den form for modulation og demodulation, som modemet bevirker, eller arten af det anvendte modem da relevant for toldtariferingen, eller er det tilstrækkeligt, at der via modemet etableres en adgang til internettet?
6)
Kan toldmyndighederne ændre tariferingen af en bestemt vare uden at foretage en fysisk undersøgelse af den indførte vare, og kan den sagkyndiges udtalelse udarbejdes udelukkende på grundlag af skriftlige beviser, nemlig brugsanvisningen, de tekniske kendetegn, og en undersøgelse af et apparat fra samme producent med samme nummer fra en anden indførsel?
7)
I hvilken underposition og i hvilken kode skal et apparat, der er i overensstemmelse med beskrivelsen af apparat TF6100EMC, tariferes?
8)
For det tilfælde, at set-topboks TF6100EMC skal tariferes i underposition 8521 90 00 i den kombinerede nomenklatur, er anvendelsen af en positiv toldsats da udtryk for en retmæssig anvendelse af fællesskabsretten, når en sådan tarifering ville udgøre en tilsidesættelse af Fællesskabets forpligtelser i henhold til overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter, del II b i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994, eller medfører tariferingen i position 8521 den konklusion, at det pågældende produkt ikke er omfattet af den relevante del af overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter?
(1) EUT L 291, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy